Anette Prehn (forfatter)
Kirsten Gjerding (illustrator)
Dafolo, 2020
24 sider
Hvad ville konsekvenserne være, hvis mennesker ikke var klar til at tage ansvar for at begrænse udbredelsen af corona-virus? Hvad nu, hvis mange (eller bare en del) havde lukket ører og øjne, og undladt at handle ansvarligt?
Kender du nogen, der er/var særligt nervøse for corona-virus, fx fordi de har lavt immunsystem? Hvordan ser/så verden ud med deres øjne i de dage? Hvad frygtede de?
Hvordan føltes det for dig at være med til at ’løfte i flok’ og stå sammen om den fælles sag; at passe på hinanden og især på de svageste?
Kan vi mon på længere sigt som samfund nyde godt af, at vi på denne måde i 2020 har stået sammen og rettet ind efter myndighedernes instruktioner? Kan det have lært os noget, som vi måske vil kunne få gavn af senere?
Det er nogle af de spørgsmål, som følger med Ansvar. Jeg har bidraget til arbejdet med bogen. Ikke nok til at kunne tillade mig at kalde mig egentlig bidragsyder, men nok til ikke at kunne skrive en uvildig anmeldelse. Derfor må du danne dig dit eget indtryk.
Læs også om bogen her, og hent refleksionsspørgsmål til Ansvar her.