Der er én årlig begivenhed, hvor de pædagogiske grupper mødes: Vuggestue, dagpleje, børnehave, SFO, grundskole, klubber, gymnasier, erhvervsuddannelser, højskoler og professionsuddannelser. Hvor praktikere, undervisere og politikere taler sammen. Det er Uddannelsesdebatten, som hvert år holdes i Nr. Nissum. Årets tema var bæredygtighed.
Artiklen kan læses i sit oprindelige layout her.
Programmet byder på fælles arrangementer i den store sal og mindre arrangementer spredt rundt om i uddannelsesbyen Nr. Nissum. Det kan absolut anbefales at studere programmet i forvejen og udvælge sig det, man har mest lyst til. Det kunne Århus Pædagogers udsendte ikke, for selv om man ikke kan nå rundt til det hele, så vil vi prøve at blande indblik fra mange dele af debatterne.
Det er der ikke noget, der hedder
En del af oplægsholderne benyttede lejligheden til at promovere deres nye bøger. Helt rimeligt, fordi de sandsynligvis er inviteret netop på baggrund af den aktualitet, der ligger i nye udsendelser. En enkelt bog holdt endda fernisering på Uddannelsesdebatten.
En af disse forfattere var Suna Christensen, som havde en sjov anekdote om Bæredygtig undervisning (Aarhus Universitetsforlag, 2019): Da hun første gang præsenterede sin redaktør for titlen, blev hun mødt med et ”Det er der ikke noget, der hedder.” Heldigvis lod hun sig ikke gå på af det og holdt fast i titlen.
Suna Christensen pointerede, at natursyn også handler om menneskesyn: Hvem og hvad er vi? Hun har lavet feltstudier blandt rensdyrjægere i Grønland, og der er menneske og natur så tæt forbundne, at det ikke giver mening at tale om det som to adskilte dele.
Som pædagog var det særligt interessant at høre Suna Christensens refleksioner over, hvornår børnene begyndte at gå på jagt; hvornår de var gamle nok til det. Svaret blev givet af en af de voksne jægere: ”Når de er klar”, altså fx når de går på række, bærer geværet ordentligt osv. Det var også en tankevækkende pointe, at vi lærer børn at vælge mellem forskellige typer mad. Vi lærer dem at købe ind. Vi lærer dem (måske) at tilberede råvarerne. Men vi lærer dem ikke at jage og fiske, vi lærer dem heller ikke at plukke og samle.
Lotte Rod (børne- og undervisningsordfører for Det Radikale Venstre) havde en god kommentar til oplægget: Hun havde været i børnehaver, som er ude hele dagen og bare har en pavillon til at give lidt ly. Men hun har endnu til gode at besøge en skole, som ser sådan ud.
Fra natur til kultur
Efter dette besøg i den utæmmede del af Danmark rettede vi blikket mod kulturen, mod storbyen. Geeti Amiri (debattør om kulturmøder mm.) havde sit bud på, hvorfor en del af især de unge er modborgere snarere end medborgere: ”Når du ikke ser dig selv som en del af et samfund, interesserer du dig heller ikke for det aftryk, du sætter i det samfund.” For at vende den supertanker er oplevelsen af nødvendighed noget centralt. Når man får at vide, at man ikke bare hører til, men er en væsentlig del af helheden, føler man fællesskabet. Og så begynder man at handle bæredygtigt.
Mille Borgen Mikkelsen (formand for Danske Skoleelever) pegede på de små handlinger, som vi alle kan bidrage med; barn som voksen: Cykle til dagtilbud og skole, begrænse madspild osv. Det gælder både børn og voksne., vi er sammen i det her.
En minister får indsigt i praksis
I sidste øjeblik var der kommet tilsagn fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Der blev rykket lidt rundt på programmet, så vi dels kunne høre hendes tale, dels give hende lejlighed til at være med i en workshop. Talen lagde vægt på vigtigheden af erhvervsskolerne som modvægt til DJØFiseringen. ”Vi har brug for, at forståelsen for bøgerne går hånd i hånd med forståelsen for stoffet, for materialet,” sagde hun.
Workshoppen gav en særlig erfaring. Her præsenterede Andy Højholdt og Thomas Ravn-Pedersen deres bog, Håbets og handlingens pædagogik (Hans Reitzels Forlag, 2021). De byttede rundt på rækkefølgen i deres workshop, så ministeren kunne nå at høre en case om en skole, der kørte et projekt ikke-fagdelt og med en høj inddragelse af børnenes kompetencer. Trivslen hos børnene steg, men skolen opnåede stadig ikke det mål for afgangskarakterer, som undervisningsministeriet har sat. Derfor kom skolen under administration af ministeriets kvalitetskontrol, og projektet blev lukket.
Det er virkeligt godt, når så højtstående politikere hører, hvad deres beslutninger betyder for os helt ude i praksis. Forhåbentlig gav det nogle tanker, som følger med til børne- og undervisningsudvalgets næste møde.
Plusser og minusser
Ved så stort et arrangement er der altid både godt og skidt at sige. Det er en udfordring at finde både transport og overnatning for mange deltagere. Man må undertrykke sin egen FOMO (Fear Of Missing Out). Ikke alt er lige relevant, men den todages konference er delt sådan op, at torsdagen fokuserer på dagtilbud og grundskole, mens fredagen fokuserer på de unge. Der er dog noget at hente begge dage, hvis man har mulighed for det.
Det største plus er helt sikkert muligheden for at networke. Man møder BUPL’ere fra andre dele af landet, og man møder mennesker fra helt andre hjørner af det pædagogiske felt – og de er lige så ivrige efter at vidensdele, som man selv er. Sørg for at udveksle numre, mailadresser, hjemmesider og profiler på diverse sociale medier.
Jeg kom personligt hjem med en invitation til et møde med Lotte Rod på Christiansborg et par uger senere og en aftale om at deltage i podcasten PETERgogikum i december. Mindre kan også gøre det, de andre år har jeg ”blot” haft flere kontakter på LinkedIn og Facebook, end før jeg tog af sted. Utvivlsomt får man meget ud af at møde op med en åbenhed og nysgerrighed og af at sætte sig ved forskellige mennesker i pauser, til måltiderne, til programpunkterne.
Hvis du vil vide mere:
Suna Christensen brugte filmen Nature Is Speaking – Julia Roberts is Mother Nature: www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM.
Hør flere oplæg og se flere af mine fotos fra Uddannelsesdebatten: www.uddannelsesdebatten.dk.