Boggaver

Du må få bøger fra min ret omfattende bogsamling. Jeg er hårdt ramt på korttidshukommelsen på grund af senfølger efter corona. Derfor kan jeg ikke læse, som jeg tidligere har gjort. Reolen med ulæste bøger er blevet dødvægt, så nu vil jeg af med dem.

Skriv titlerne på dine bogønsker som kommentar nederst på siden her. Husk at skrive dit navn. Det er først til mølle-princippet: Jeg prøver at tage billederne ned, efterhånden som bøgerne bliver reserveret. Skulle du ønske en bog, som allerede er “taget”, skriver jeg det naturligvis til dig.

Eneste krav er, at du selv sørger for at hente dem hos mig i Aarhus N. Enten ved selv at kigge forbi eller ved at arrangere, at nogen henter dem for dig.

Klik på billederne og se dem i fuld størrelse. Det er bøger fra i år og ældre bøger mellem hinanden. De fleste er helt nye, andre er blevet læst, inden jeg fik dem. Tag rigeligt: Læs dem selv, giv dem videre eller gem dem til en god anledning. Bare de får et godt hjem.

Billederne i sidste linje kan være en anden størrelse end resten. Det skyldes noget teknik, jeg ikke kan gøre noget ved.

Der kan være forsinkelse på kommentarerne, så du kan først være sikker på at få bøgerne, når jeg har kontaktet dig.

22 Replies to “Boggaver”

  1. Kære Bjarne

    Først og fremmest de kærligste tanker til dig!

    Vil elske følgende til vores studerende i “klub biblioteket”

    Inklusion ( den røde)
    Genvejstaster
    Problemløsende inklusion

    1. Kære Bettina
      Dem tager jeg med ned i Klub Sølyst på mandag.

      Med venlig hilsen
      Bjarne

  2. Jeg vil gerne tage robuste børn, børne massage og så inklusion (lærer, pædagog, elev) 🙂

    Tak Bjarne for at dele din store bogsamling med os når du ikke kan bruge den lige så meget mere 🙏🏻

    1. Hej Mette
      “Robuste børn er din”. Jeg går ud fra, du mener “Barn-til-barn-massage”, den er også din. “Inklusion” er allerede taget.
      Med venlig hilsen
      Bjarne

  3. Kære Bjarne. Jeg kunne godt tænke mig “De følsomme relationer” af Susan Hart.

  4. Hej Bjarne
    Jeg kunne godt tænke mig, at læse:
    Fuck dig
    De følsomme relationer
    Takt i skolen
    Manden der fik skåret i hjerne i skiver
    Kh Vibeke

    1. Hej Vibeke
      “De følsomme relationer” er allerede taget, de tre andre tager jeg med til dig på arbejde på mandag.
      Kh
      Bjarne

  5. Hej Bjarne
    Æv æv – det er jeg ked af at høre 🙁

    Jeg vil gerne bede om følgende, hvis du stadigvæk har dem 🙂

    1. Bevægelse og udvikling
    2. Fortælleværksted
    3. Hjernegymnastik 1 og 2
    4. Højtbegavede børn i børnehaven
    5. Kan vi snakke med børn om alt
    6. Mindfulness med børn
    7. Nærværsøvelser med børn
    8. Sans for bevægelse
    9. Sensitive børn
    10. Klimabog
    11. Yoga

    Og hvis nogle er væk, så er den heldige heldig 😃

    Kh Anja

    1. Hej Anja
      Jeg kommer forbi med bøgerne på 3. årgang på mandag i 10-pausen.

      Med venlig hilsen
      Bjarne

  6. Kære Bjarne

    Jeg vil rigtig gerne bede om 3 bøger:
    Pas på sproget
    Tæt på literacy
    Livsopgaver

    Tusinde tak!
    Kh. Gitte

  7. Kære Gitte
    Jeg tager dem med på arbejde på mandag.

    Med venlig hilsen
    Bjarne

  8. Kære Bjarne jeg tilslutter mig de øvrige kommentarer: det gør mig virkelig ondt, at du fortsat kæmper så meget med se følger. Jeg håber, de tiltag du har lavet (bl.a. nedsat arbejdstid) kan gøre en forskel.
    Jeg kunne godt tænke mig:
    1) dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse
    2) Zen og kunsten at vedligeholde en surdej
    Og så må jeg jo se at komme afsted til Århus 😉
    Knus og gode tanker

  9. Kære Mette
    De to bøger er lagt til side. Du kommer bare 🙂

    Knus
    Bjarne

  10. Kæreste Bjarne
    Håber alt det bedste for dig 🙂
    Alle blomsters kærlige veninde
    Science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed
    Forældresamarbejde og hjemmelæringsmiljøer
    Den relationelle fordring

    Knus og kærlige tanker
    Ulla

    1. Kære Pia
      Den er hermed reserveret og ligger bare og venter på dig 🙂

  11. Hej Bjarne

    Jeg er lige startet på Meritlæreruddannelsen, og jeg er interesseret i:

    Lützen – litteratur analyse
    Hertz – anerkendelse i børnehøjde
    McAdams – Anerkende arbejde i skolerne
    Knudsen – Billedsamtaler
    Sommer – Børn i senmoderniteten
    Wienrich – Børnelitteratur
    Digte og klogskab
    Literacy i læringskonteksten
    Mere anerkendelse i børnehøjde
    Årgang 2012

    Håber det er ok, at der er så mange ønsker. Du har et godt bibliotek, for en der skal tilbage til skolebænken 🙂

    De bedste tanker herfra

    Martine

    1. Hej Martine
      Dejligt at høre fra dig og spændende med meritlæreruddannelsen.

      Jeg har lagt bøgerne til side. Så må vi lave en aftale om, hvornår du kommer og henter dem. Har du stadig mit tlf. nr.? Ellers står det under “Kontakt”.

      Med venlig hilsen
      Bjarne

Skriv et svar til Bjarne W Andresen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.