Dragen

Gro Dahle (forfatter)
Svein Nyhus (illustrator)
Jensen & Dalgaard, 2020
48 sider

De fleste drager findes i hjemmet. Sådan præsenterer forlaget den seneste bog af makkerparret Dahle & Nyhus, som har taget flere tunge emner op i deres fælles værker. Denne gang er det vold mod børn. Mens der læses op, kan barnelæseren følge med i den mørke og dystre streg, som har en lillebitte antydning af et glimt i øjet.

For det er ikke en bog, barnet skal sidde alene med. Man føler med pigen Lilli, som i bedste Aliens-tradition reagerer på legekammeratens skråsikre ”Der findes ikke drager”:

Men drager findes.
Det ved Lilli.

Lilli går alene hjem efter at have stukket kammeraten et afværgende ”Det passer ikke så godt” til forslaget at gå hjem sammen. Hjemme skal Lilli gå på listefødder for ikke at vække Dragen. En lås, der klikker. En paraply, der falder. Det er nok. Og dragen kommer. Med Svovllugtende drageånde og flammeblik.

Lilli kommer i sikkerhed i køkkenskabet, hvor hun tænker over alle de pligter, hun er alt for ung til at have:

Måske havde hun ikke ryddet af bordet?
Måske var der rod på badeværelset?
Måske havde hun ikke tømt opvaskemaskinen?
Eller havde hun glemt at gå ud med skraldet?

I modsætning til karaktererne i Aliens-filmene kan Lilli ikke gøre sig håb om hverken flugt eller om at nedkæmpe Dragen. Vi forstår, at Dragen er Lillis egen mor, og et kort øjeblik er der noget, som kunne ligne noget normalt. Et måltid. Lilli og Dragen spiser (svedne) løg og kartofler. Men situationen er anspændt, og ligegyldigt, hvad Lilli gør, provokerer det Dragen.

Lilli stormer ud i natten og hænger sedler op med et råb om hjælp. De bliver hørt af Dragetæmmeren. Her er endelig en, som ikke er bange for Dragen. Tværtimod holder Dragetæmmeren et spejl op foran Dragen og fortæller, at Dragen vil miste Lilli, hvis det fortsætter som hidtil. Dragen skal derimod tage ansvar for sin egen opførsel. ”Men det kan du også godt, du er jo glad for Lilli.”

Dragen har brug for at øve sig, for det er ikke nemt. Men på sidste opslag har Lilli sin legekammerat med hjem, og Dragen tager pænt imod gæsten.

Dragen er en skræmmende fortælling om vold mod børn. Men det er samtidig fortællingen om, at det skræmmende kan ændre sig. Hvis man råber efter hjælp, kommer den. I hvert fald i denne historie. Det er også fortællingen om, at selv den mest skræmmende Drage-mor kan elske sit barn så meget, at hun kan tage sig selv i nakken, når det gælder. Med lidt hjælp til at se, at det kan være nødvendigt.