Højtbegavede børn i dagtilbud

Boganmeldelse af Bjarne W. Andresen

I anledning af, at der er kommet en opgavebog i serien Højtbegavede børn i dagtilbud, anmelder vi begge bøger.

Artiklen har været udgivet i “Børns Hverdag” nr. 6/2021 og kan læses i sit oprindelige layout her. Hele bladet kan læses her.

Der har længe været behov for materiale, som kan hjælpe pædagoger i danske dagtilbud med at finde højtbegavede børn og at give tilstrækkeligt store udfordringer til at støtte barnets udvikling. Det er nu kommet i form af to brugbare bøger.

Pia Ryding deler ud af sin store viden om højtbegavede børn, som hun bl.a. har fra sit masterprojekt om samme emne. Det sker uden at foregive, at børn er ens, blot fordi de har en høj begavelse tilfælles. Bogen er skrevet direkte til pædagoger og tager afsæt i dansk dagtilbudstradition. Samtidig refererer den til en række undersøgelser og litteratur fra hele verden.

Hvorfor teste for iq?

Sådan spørger Højtbegavede børn i dagtilbud. Der gøres også opmærksom på usikkerheder ved testresultater. Her er det vigtigt at pointere, at man kan score lavere end den faktiske begavelse, fx på en dårlig dag. Men det er højst usandsynligt, at man kan ”komme til” eller ”være heldig” at score for højt. Det betyder, at man kan gå ud fra det højeste resultat, hvis to (anerkendte) tests har vist et forskelligt resultat.

Det højtbegavede barn har en smal zone for nærmeste udvikling. For lidt støtte kan medføre, at barnet trækker sig pga. svigtende fejlmodighed. For meget støtte medfører kedsomhed. Alligevel skal barnet øve sig på at arbejde med uinteressante opgaver, barnet (endnu) ikke mestrer; for det bliver en væsentlig evne fremover at kunne udvikle færdigheder også dér. Højtbegavede børn i dagtilbud taler om både sund og usund perfektionisme, en interessant synsvinkel.

Det er ikke altid, at høj begavelse betyder, at barnet er foran sine jævnaldrende. Fx sker det, at et barn taler meget sent. Til gengæld kommer barnet med ”overraskende betragtninger”, når det først begynder at tale. Det er her, man skal passe på med, hvad man siger. Hvis vi ikke er præcise i vore formuleringer, vil vi opdage det senere: Et ”Vi skal have is i dag, for det er blevet sommer” kan bliver forstået sådan, at der vanker is hver sommerdag.

Opgavebogen

Den nyeste bog i serien er en samling kopiark og aktivitetsforslag, som kan bruges mange steder i pædagogisk praksis. Med henvisninger til relevant teori, uden at teorierne tager fokus fra aktiviteterne.

”Hvorfor overhovedet have forskellige opgaver til forskellige børn?”, kunne man spørge. Og er det ikke at drive børn frem til at interessere sig for noget, de ikke er klar til? Pia Ryding svarer selv på spørgsmålene: Lægger du fx en side med figurer, tal eller bogstaver sammen med andre kopisider, når der skal tegnes, vil du hurtigt kunne se, hvilke børn der tidligt synes tal og bogstaver er interessante. Dette betyder ikke nødvendigvis, at barnet er højtbegavet, men det kan skærpe din opmærksomhed omkring barnet.

En stor del af bogen er kopisider, som må bruges indenfor rammerne af institutionens aftale med Copydan. Der er bl.a. bogstavsider med de enkelte bogstaver og sider med hhv. alle vokaler og alle konsonanter. En anden type opgaver er dem, hvor man skal finde figurer på et ark med prikker i forskellige toner af grå. Andre steder skal man tælle dyr eller regne med romertal. Der er således mange forskellige aktiviteter i mange forskellige sværhedsgrader.

Fakta:

Højtbegavede børn i dagtilbud – Find dem og udfordr dem

Pia Ryding
GeGe 2019
120 sider

Højtbegavede børn – Opgaver, øvelser og idéer

Pia Ryding (forfatter)
Cæcilie Bess Fløe Jørgensen (illustrator)
GeGe 2021
97 sider

Bjarne W. Andresen er pædagog og litteraturredaktør på www.paedagogen.dk, hvor han har anmeldt begge bøger.