Roman Romanishin og Andrij Lesiv
Oversat af Johannes Wamberg Andersen
Forlæns 2020
56 sider
Hvordan anmelder man en billedbog om at se, når man kun har tekst til rådighed? Hvordan gengiver man et overflødighedshorn af ideer på den begrænsede plads, der er til en boganmeldelse?
Jeg ser det er både kunst og lærebog. Den er både sjov og alvorlig. Først og fremmest er den en oplevelse. Den skal lige netop ses, sådan som titlen også opfordrer til. Og så skal den mærkes, for den er ualmindeligt rar at sidde med i hånden. Forsiden har både titlen skrevet i hævet braille/blindskrift og en del af illustrationen i sænket dybtryk. Det må have kostet en formue!
I begyndelsen var der mørkt. Man kunne ingenting se. Og så blev der lys. Så enkelt indleder de to ukrainske illustratorer deres fælles projekt, som sammen med deres anden bog, Højlydt, stille, hviskende, i 2018 modtog Bologna Ragazzi Award for bedste faglitterære værk for børn.
Der er brugt en noget usædvanlig trykteknik. Normalt blander man cyan, gul og magenta + sort for at danne alle farver. I Jeg ser det har man valgt at trykke med orange, blå, pink osv., hvilket giver nogle særdeles klare farver. Et stærkt valg, som dog afviges, hvor det giver mening, fx på en side som netop viser, hvordan man kan blande primærfarverne.
De meget rene farver giver udover et helt særligt visuelt udtryk en særlig tydelig optisk illusion på en side, hvor nogle slanger ser ud til at bevæge sig. Se dem i bogen eller søg på “snake optical illusion”. Den klassiske “And eller kanin”-illusion er også vist.
Jeg ser det er også en fagbog. Et opslag viser, hvordan hhv. en flue, en ugle, en hest, en kat, en hund og et menneske vil se den samme udsigt. Farver, skarphed og størrelse er vidt forskellig, afhængigt af hvilke type øjne, man har.
Når man taler syn, kommer man ikke udenom blindhed. Som før nævnt møder læseren braille, og også andre dele af synsbegrænsede menneskers hverdag bliver fortalt. Bogen slutter på smukkeste vis af med teksten: Og når jeg lukker øjnene, drømmer jeg videre og ser endnu længere væk på et opslag, hvor første del af teksten også er gengivet med braille, mens prikkerne over sidste del af teksten bliver til en stjernehimmel.