Klods Hans-prisen gik til Billedstrøm

På Bogforum i Bella Center blev spændingen udløst, og Klods Hans-prisen blev uddelt til årets prismodtager. De to nominerede var Ordskælv og Billedstrøm. Begge var værdige kandidater, men kun en af dem kunne gå fra arrangementet med det flotte trofæ i form af en flot indrammet illustration lavet af Signe Parkins.

Artiklen er udgivet i Klods Hans nr. 4/2021, som kan hentes her. Artiklen kan læses i sit oprindelige layout her.

IBBY Danmarks formand Birgitte Reindel bød velkommen og præsenterede de to nominerede til Klods Hans-prisen. Som traditionen foreskriver, blev eventyret om Klods-Hans dernæst læst højt, i år af forfatter Sabine Lemire, hvorefter spændingen endelig blev udløst, da bestyrelsesmedlem i IBBY Danmark Betina Falsing i en tale afslørede, hvem årets prismodtager blev, nemlig Billedstrøm – festival for visuelle fortællinger.

Herefter takkede leder af Billedstrøm René Høtbjerg Øhlenschlæger for prisen og sagde ved samme lejlighed tak til de mange aktive i Billedstrøm, som havde gjort det muligt. Han glædede sig til i fremtiden at udvide målgruppen med dagtilbud i Køge.

Arrangementet fortsatte på den anden side af gangen, hvor IBBY Danmark var vært ved et lille glas og snacks. Her var der mulighed for at hilse på såvel prismodtager som bestyrelsen.

Om vinderen af Klods Hans-prisen

Billedstrøm – festival for visuelle fortællinger har til formål at begejstre og inspirere børn og deres voksne til at beskæftige sig med visuelle fortællinger som genstand for læring, undren og vedvarende visuelle oplevelser.

Festivalen løber af stablen i Køge og skabes i samarbejde mellem KøgeBibliotekerne og daginstitutionsområdet i Køge Kommune samt eksterne samarbejdspartner inden for kulturformidlingsområdet.

Læs mere på koegebib.dk/om-billedstroem.

Uddrag af talen til vinderen

Af Betina Falsing, bestyrelsesmedlem i IBBY Danmark

”Hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal lave, kigger jeg på billeder, og sommetider dukker der en historie op, når jeg har kigget længe nok. Historien er ikke i billedet, den er i mit hoved, men mærkelig nok var den der ikke, før jeg så billedet. Kender du det? Nu sidder jeg f.eks. og ser på et billede af et hus. Jeg tror, at det er en fabrik et sted i Tyskland, og på facaden er der blevet malet et enormt stykke krøllet papir. Jeg ved ikke hvorfor, men det får mig til at tænke på to helt forskellige historier.”

Thomas Windings indledning til fortællingen Når jeg ikke ved, hvad jeg skal lave fortæller os, at et billede kan sætte gang i en skabende proces. En tilblivelse af andre og flere historier.

Den skabelsesproces kender gode folk i Køge til, og siden 2018 har de med Billedstrøm – festival for visuelle fortællinger etableret og faciliteret møder mellem børn og deres voksne og visuelle udtryksformer med det formål at skabe undren og skabelsesprocesser.

”Det visuelle, konkret og metaforisk, er fantasiens arnested,” siger de.

Fantasiens arnested … Dér, hvor drømme bliver til, og dér, hvor drømme for de små mennesker bliver til livshistorier. Jo flere billeder, jo flere drømme, for billeder kan i dette fantasiens arnested kombineres og bliver til helt andre drømme, og når man har en drøm, har man et mål og en sti. Denne sti kan føre mange veje, helt op til stjernerne eller længere ud i fjerne galakser. Som universet er drømmene uendelige. Dette arnested, dette drømmemageri kan med andre ord skabe en livsduelighed, der gør barnet i stand til at springe rammer og bryde med de sociale og kulturelle mønstre, det har med hjemmefra. Det hedder dannelse.

Billederne skal komme til os, før vi kan drømme. Visuelle erfaringer kommer ikke af sig selv, og ikke alle børn møder den mangfoldighed i livet. Billedstrøm er gavmild og viser, ja, en strøm af synsindtryk, for hvordan skal vi drømme, at vi stiger til vejs i en luftballon, hvis vi aldrig har set en, eller hvordan skal vi drømme, at vi møder kærligheden, hvis vi ikke har set mennesker, der elsker hinanden?

Men de visuelle repræsentationer er ikke nok, da den seendes erfaringer begrænser dialogen med billedet, og derfor er der brug for en ledsager, der sammen med barnet kan få øje på finurligheder, intertekstuelle pointer og sammenhæng med eget og andres liv. Denne ledsager, dette forbindelsesled mellem barn og billede leverer Billedstrøm i arrangementsformen, der tænker det deltagende barn ind. ”Børn skal helst kunne deltage aktivt i aktiviteterne – og ikke bare møde de visuelle fortællinger i en bog, men gøre den,” siger folkene bag.