Gunvor Ganer Krejberg (forfatter)
Rebecca Bang Sørensen (illustrator)
Gyldendal, 2021
241 sider
Serien om alfepigen Mirja afsluttes med en meget spændende bog, hvor personligt mod og loyalitet gør udslaget. Mirja får brug for begge dele i sin søgen efter Pavlos, som forsvinder i mosen under forhold, som ligner dem, hendes far forsvandt under. Der viser sig at være større lighed, end hun forestiller sig.
Tilsigtet eller ej er der mange fællestræk mellem situationen i den lille alfelandsby og den coronaverden, læseren lever i. Hekseringen om landsbyen er blevet lukket tidligt i år. Det betyder, at rovdyr ikke kan komme ind, men alferne må heller ikke gå ud af ringen. Hvis nogen bevæger sig derud nu, så er det med livet som indsats. Og ikke kun for dem selv, men også for os andre, der skal ud at lede, hvis de ikke vender tilbage. Sådan forklarer Mirjas mor det.
Det sætter tankerne i gang hos Mirja, som gerne vil være sammen med sine venner, pindsvinet Pelle og kragen Sibbo. Og hun vil gerne følge Pavlos i hans søgen efter Mirjas far. Hjem. Tanken får hende igen til at blive ked af det. Der skal hun blive hele vinteren […] uden at kunne se Pelle og Sibbo. Men der er ikke noget at gøre. Lige meget hvor meget lyst hun har til bare at glemme alt om, hvad rådet har besluttet, så ved hun også godt, at det ikke nytter noget. Vinterlukket er vinterlukket. Det er reglen over dem alle. Ingen alf fra kolonien har nogen sinde forbrudt sig mod den!
Ingen … endnu! For naturligvis kan Mirja ikke lade Sibbo blive alene hele vinteren, når Pelle er gået i hi. Og naturligvis kan hun ikke lade Pavlos klare opgaven alene, når hun hører om den brækkede pil og den døde hugorm, som må betyde, at Pavlos er i fare.
Mirja var i første bind af Mirja-serien, De nye vinger, et barn, som mest af alt bekymrede sig om, hvad de jævnaldrende tænkte om hende. Med tiden er hun blevet mere moden og handlekraftig. Hun orienterer sig i højere grad mod, hvad der er bedst for fællesskabet blandt alferne, også når hun må betale en høj pris for at følge sine idealer.
Rebecca Bang Sørensen har som altid gennemillustreret Mosens hjerte. Enkelte små illustrationer er blevet brugt lige lovligt mange forskellige steder, men det opvejes af andre opslag med store illustrationer. Jeg vil særligt fremhæve et billede, hvor Sibbo trækker Mirja op af mosen, lige inden en malle når hende. Fartstriber og Sibbos positur viser, hvor anstrengende det er for den, og Mirja er fuldstændig grå i hovedet af iltmangel.
Begyndelsen af bogen er lidt stillestående, men jeg skal da love for, at der kommer både handling og dybde, efterhånden som trådene samles. Karakterer og hændelser fra tidligere bind får en ny rolle, og der er referencer til både myter og eventyr.
Indimellem bliver teksten meget rørende. Mirja tænker dybt over tingene, og hun bærer selv på en stor sorg over savnet af sin far. Da mosen tager et medlem af det lille samfund, ønsker Mirja, at de skal få ham op af dybet for at kunne give ham netop den afsked, som hun selv, mor, Asmund og Eik ikke har kunnet give far, fordi de aldrig har fundet ham.
Ud over de fem bind i serien om Mirja, som Mosens hjerte er en del af, er der udgivet tre læs let-bøger om det samme univers.