Anette Prehn
People’s Press 2019
224 sider
Afledte effekter er ”følgevirkninger af en bestemt handling; noget andet og mere end dét, man med sin handling direkte tilstræber og har fokus på.” Det er disse følgevirkninger, som er emnet for endnu en indsigtsfuld og velskrevet bog af Anette Prehn, hvor hun bygger videre på sine pointer fra foredrag, kurser og tidligere bøger.
I en længere definition skriver forfatteren om akkumulerede effekter, at det er ”summen af følgevirkninger på tværs af forskellige arenaer og menneskelivet og samfundslivet. Et adfærdsinitiativ kan synes fint, logisk og højst relevant på en given arena. Men hvis aktører på mange forskellige arenaer samtidig får samme idé […], så kan der melde sig akkumulerede effekter, som vi slet ikke har tænkt på og reelt heller ikke ønsker.”
Hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med det hjernesmarte univers fra Anette Prehns bøger, indeholder Afledte effekter et kort oprids af hovedpunkterne. Nogle af dem kan synes som almenviden. Læseren mindes fx på, at når man vælger noget til, vælger man noget fra. Og lidt mere fagligt beskrives hjernes plasticitet med mantraet ”Use it or lose it.” Derfor møder man lejlighedsvis forslag til handlinger, som burde være en selvfølge for pædagoger, men som styrker argumentationen for vort fag og/eller bekræfter, at vi er på rette vej.
I denne bog hører vi om de afledte effekter af såkaldt tabte aktiviteter. De tabte aktiviteter er: brugen af trykt ordbog, fællessang, sociale færdselsregler, naturoplevelser, læsning i trykt bog og nærende søvn. En del af disse aktiviteter overlapper i påfaldende grad, hvad optager en stor del af pædagogers arbejdsdag.
Når Anette Prehn en gang imellem kommer ind på nogle aktiviteter, som i første omgang virker gammeldags, bliver det altid begrundet ud fra viden om hjernens funktioner. Et enkelt illustrativt eksempel er om sociale færdigheder, hvor ”undskyld”, ”undskyld mig”, ”efter dig” og ”tak” ikke blot er tomme høflighedsfraser. Det får kød på, når det relateres til en model med fire cirkler, hvor man fx kan rette sin tak mod: 1) Handlingens indhold eller resultat, 2) Intentionen bag, 3) Indsatsen bag eller 4) Princippet.
Vi bruger som pædagoger ofte vendingen ”Han gjorde det nok ikke med vilje”. Alt efter barnets alder kan vi måske snarere pege på, at intentionen bag ”hans” handling var god nok, måske ligefrem anerkendelsesværdig. Vi gør det allerede i en eller anden målestok, når vi reagerer på et barns adfærd, men husker vi også at gøre det, når et barn beklager sig over, hvad et andet barn gør?
Måske er det bare så meget lettere at se på indholdet og resultatet? Netop derfor er det så vigtigt at arbejde med de øvrige tre cirkler. I parentes bemærket anmelder jeg selv ofte bøger ud fra cirkel 1. Man vil kunne finde anerkendelser af intentionerne, måske endda indsatsen bag en bog i mine boganmeldelser, men hvis ikke indholdet og resultatet er godt, så er helhedsindtrykket negativt.
Ganske få steder i Afledte effekter afslører eksempel- eller ordvalget, at bogen er skrevet til forældre. Der er dog ikke noget, der peger væk fra at bruge den i professionelle sammenhænge. Børn og unges liv udspiller sig så mange timer i pædagogiske kontekster, og når Anette Prehn advarer mod de afledte effekter af algoritmer i søgemaskiner, elitefokusset i sporten og den hyppige fotografering af børn, så kan forældre og pædagoger læse budskaberne med samme interesse.
Det er særligt interessant for skoler, hvordan algoritmerne påvirker søgeresultaterne. Google (m.fl.) viser de resultater, der formodes at interessere dig mest, bedømt bl.a. på dine tidligere søgninger. Det betyder, at vi kommer ind i en slags digitalt ekkokammer. Det betyder også, at børn og unge, som tager deres egen pc med i skole, medbringer algoritmer formet af familiens sociale og kulturelle kapital. Jean Bourdieu i den digitale tidsalderen!
Bagerst i bogen er en værdiøvelse i syv punkter og et værdikatalog. Det er lidt uklart, om værdiøvelsen udelukkende er ment som et redskab for pædagogen (eller hvem der ellers læser bogen), eller om den også er tænkt til barnet eller den unge selv. Mit skøn vil være, at man sagtens kan vurdere individuelt, om et barn eller en ung kan gå gennem de syv punkter, hvis man guider og vejleder undervejs.
Værdikataloget er en liste, som også findes i tidligere bøger af Anette Prehn, og en udgave fra Hjernesmart pædagogik kan hentes her.