Fabien Vehlmann (forfatter)
Bruno Gazotti (illustrator)
Michael Gabelgaard Nielsen (oversætter)
Zoom, 2019
Ca. 48 sider pr. bind
Tegneserien følger en gruppe børn i en dystopisk verden, hvor alle voksne (og nogle søskende) er forsvundet. Børnene forsøger at overleve, samtidig med at de må løse de mysterier, de støder på. Spørgsmålet om de voksnes forsvinden får hurtigt følgeskab af andre spørgsmål.
Hvordan overlever man som barn, når man selv skal sørge for mad og varme? Hvor kommer alle de løsgående dyr fra, og hvordan beskytter man sig mod en tiger, et næsehorn eller en flok aber? Hvor de første bind er relativt søde og kun indeholder moderat gys, bliver det mere og mere dystert – og mere og mere overnaturligt og skræmmende.
Serien har tidligere været forsøgt udgivet af Carlsen som hardback, men de måtte stoppe efter bind tre. Zoom planlægger at udgive alle 12 bind i tyndere udgaver og har nyoversat de første tre bind. Alene nr. 6, Dimension fire og en halv, er udkommet, men anmeldes ikke her. Yderligere tre bind er planlagt til at udkomme i 2020.
Det bliver spændende at følge seriens udvikling, for Alene har en stejlt stigende spændingskurve, hvor tilkommende karakterer og trusler mod børnene får det til at eskalere dramatisk.
Alene er en usædvanlig serie, fordi dens tegnestil ligner serier til yngre børn og lægger sig op ad franske og belgiske serier som Splint & Co og Asterix. Men skinnet bedrager, for historien har et tættere slægtskab med Aliens og Fluernes herre. Der er mange referencer til de store gys i litteratur og på film, som bl.a. Ivan hjælper på vej ved at citere Ondskabens Hotel og Hannibal og ved at fortælle fra græsk mytologi. Af danske værker falder sammenligningen med Silas-serien, her er det også en gruppe børn, som danner deres eget samfund og må påtage sig voksne roller. Også i Alene møder de både indre og ydre farer, og også her er der mystiske outcasts, som opholder sig i udkanten af børnenes samfund.
I bind 1, Forsvundet, præsenteres de fem de fem umage børn: Den ensomme Ivan, som er vant til at komme hjem til et tomt hus med computerspil og mad i køleskabet. Den teknisk interesserede og fingernemme Leila. Den boglige Camilla, som ønsker at yde sit bedste i skolen. Den noget uregerlige Terry, den yngste af børnene. Og Dodji, som bor på en institution, hvor jungleloven hersker. De fem børn møder hinanden og danner et broderskab. I første omgang handler det om at finde mad, at lære at køre bil og at holde sig fra farlige dyr. Imens overvejer børnene forskellige teorier for, hvad der er sket. De laver en slags base i Ivans fars kontorbygning og efter nogle skænderier, hvor de deler sig, finder de ud af, at de nok har flest overlevelseschancer ved at stå sammen.
I bind 2, Knivkasteren, finder Leila og Dodji sammen i et slags lederskab. Som de ældste og i hvert fald de mest modne af de fem kan de bedre vurdere farer og muligheder. De prøver at regne sig frem til tidspunktet for den begivenhed, som har efterladt dem alene i storbyen. Som kontrast til Leila og Dodji er Terry både grædende og legesyg. Gruppen er flyttet til et nyt sted for at undgå usikkerheden ved brug af elevator i en bygning med strømsvigt. De har bygget barrikader, og de har besøgt deres gamle hjem for at hente udstyr (og legetøj for Terrys vedkommende). Det kommer til en konflikt mellem Leila og Dodji om en pistol, men konflikten bilægges for en tid, da Dodji finder, hvad han i første omgang tror er en voksen; Knivkasteren opsøger de øvrige fire, og det kommer til et blodigt møde, hvor Dodji nær slår Knivkasteren ihjel. Kun for at vise sin mangesidethed: Dodji sætter sin vilje igennem og giver Knivkasteren fri, fordi han ikke vil gentage det mønster, han kender fra sin ondskabsfulde stedfar. På sidste side kommer en af de mange cliff hangers, Alene er fuld af.
I bind 3, Hajens liga, bevæger gruppen sig ud af storbyen. I en forlystelsespark møder de en større gruppe børn under ledelse af den hårdkogte Saul, som er søn af den oprindelige ejer. Saul har besluttet, at nogle af børnene skal giftes, og ved en vist ikke helt retfærdig ”lodtrækning” bliver Camilla (som nu hedder Camille) og Saul ”gift”. De øvrige af de oprindelige fem bliver også ”gift” med nogen, de ikke ønsker. Leila kan dog se, at der bag ”hendes” Ivans tilsyneladende langsommelighed ligger en høj begavelse, og at Saul blot har givet ham et dårligt ry for at undgå konkurrence om lederskabet. Efter et mislykket flugtforsøg strammes nettet om broderskabet, og Saul afslører, at han ved mere end de andre (og læseren) om, hvorfor de voksne er forsvundet. Til sidst husker Ivan lidt mere af sin fortid, og de beslutter at tage tilbage til byen, de kom fra, denne gang ledsaget af andre fra forlystelsesparken.
I bind 4, De røde dysser, er gruppen tilbage i storbyen igen, nu suppleret med en gruppe hjælpeløse og uansvarlige børn fra forlystelsesparken og et mystisk søskendepar med udtryksløse øjne. Ivan husker mere og mere om, hvad der skete, umiddelbart inden hans forældre forsvandt, og det giver næring til flere teorier om, hvorfor de er alene. Knivkasteren dukker op igen, denne gang for at bede om hjælp. En flok aber har taget en baby fra ham, og Ivan, Leila, Camilla, Terry og Dodji må bruge hver deres styrker i redningsforsøget. Dodji viser igen nogle skjulte evner og trækker sig som leder. På allersidste side dukker en gammel kending op skyder et af børnene. Bind 5, I malstrømmens centrum, slutter, hvor bind 4 slap. Børnene holder begravelse for deres døde kammerat, og de forsøger at finde ud af, hvem der skal være leder efter Dodji. Børnene fra den oprindelige gruppe trækker sig fra de andre, som de ikke rigtigt stoler på, hvilket også viser sig berettiget. Børnene opsøger deres gamle boliger i en oversvømmet by, og i malstrømmens centrum finder de både død, genopstandelse og en større del af sandheden om deres forældre.