Trine Dupont og Jørn Uhrenholt
Serk 2021
228 sider
Bogen er egentlig ikke skrevet til hverken pædagogisk personale eller pædagogisk praksis. Alligevel kan alle, som arbejder med mennesker, få en øjenåbner og give inspiration til deres arbejde. Nogle dele kan læses en-til-en, andre kræver lidt oversættelse.
Særligt inspirerende er kapitlet om ja og nej-sproget. Et nej er et forsvar og dermed i sin natur konservativt og bevarende. I Berørt bliver et nej sammenlignet med det danske forsvar: Men lige så god forsvaret er til at forsvare Danmark, lige så dårligt indrettet er det til at udvikle. Man kan konkludere, at det kræver overskud at sige ja. I pædagogisk praksis vil vi kalde det trivsel.
Sat på spidsen repræsenterer nej’et overlevelse, mens ja’et repræsenterer udvikling. Det er en lidt kunstig opdeling, og der findes da også mange måder at bruge et ja og et nej på. Vi sætter grænser med sproget, men samtidig kan sproget også danne vores virkelighed. En figur i Berørt beskriver to klare udsagn:
Ja udtrykker selvtillid, meningsfuldhed og udvikling.
Nej udtrykker selvværd, grænsesætning og beskyttelse.
Figuren viser desuden fire uklare udsagn:
Jaja udtrykker automatiske og ubevidste vaner.
Nejnej udtrykker det, vi ikke taler om.
Ja, men nej udtrykker normer og det vi bør.
Nej, men ja udtrykker moral og det, vi ikke må.
Da vi som udgangspunkt er kritiske overfor forandring (og det er vi især, når vi er under pres), anbefaler de to forfattere, at man bruger lige så lang tid på at overveje, planlægge og tænke på et mål, som man bruger på at nå det. Det er helt i orden at bruge tid sammen med tvivlen, faktisk kvalificerer det processen.
Trine Dupont er psykoterapeut og tantramassør med en fortid som folkeskolelærer. Jørn Uhrenholt er psykoterapeut og tantramassør kommer fra en konsulent- og ledelsesverden. I kapitlet ”Det bæredygtige menneske” tager forfatterne afsæt i det, de kalder den systemiske ide. Det betyder bl.a., at de anerkender, at de kun forstår en lille del af helheden. Det er et vilkår, derfor kan man lige så godt byde det velkommen. I forlængelse af det tager de afsked med at have balance som et mål i sig selv.
Balance i forståelsen ”at stå klippefast og være i ro” er en almindelig misforståelse. Der eksisterer kun en midlertidig balance, der på overfladen ser stabil ud. Men selv i en klippefast person findes et uendeligt antal variationer, kompensationer, feedback og bevægelse, der påvirker. I tilfældet med vippebrættet handler det altså ikke om at finde en fastfrosset stabil tilstand på midten af brættet. Ligesom fluen på billedet forstyrrer kvinden, er livet fuld af uforudsigelighed […] Det handler for kvinden ikke om at ignorere fluen (livets forstyrrelser) og holde fast på en position midt på brættet. Tværtimod går øvelsen ud på at lære at kompensere.
De tre almindeligt kendte reaktionsmønstre kamp, flugt og frys er suppleret med en fjerde: afhængighed. Det giver rigtigt god mening, men som læser savner man en kilde eller andre muligheder for at fordybe sig ud over teksten i Berørt. Alle fire reaktionsmønstre har en positiv og en negativ side. Fx er kamp også handling, og frys er også rummelighed. Et traume er således ikke en fejl, det kan snarere ses som en ekstrem reaktion på en situation.
Det kan godt virke lidt teoretisk og spirituelt, og indledningen til kapitlet advarer også om netop det. Den tålmodige og grundige læser vil dog kunne hente rigtigt meget netop i det svært tilgængelige.
Heldigvis er mange af begreberne illustreret i figurer, som er lettere at aflæse. Det samme gælder fire oplevelseskategorier, hvor Det føles ikke godt, men det er godt beskrives som der, hvor udviklingen sker udenfor komfortzonen. Det er svært, men du ved, at du er på rette vej, som forfatterne formulerer det.
En række praksiseksempler er markeret med grå kasser. Det er en udmærket ide, men jeg kunne godt have ønsket mig en klarere markering af, hvem af de to forfattere der har bidraget til hvilke tekster. Det fremgår som regel, når man har læst et stykke, og netop derfor vil det øge læseflowet at vide det fra begyndelsen.
Undertitlen Seksualitet som livskraft henviser til, at en stor del af bogen tager udgangspunkt i forfatternes (voksne) klienter og deres forløb omkring seksuelle problematikker:
Vi håber, at bogen vil være medvirkende til, at fagpersoner bliver støttet i ikke at blive drænet, men selv får energi af det, de laver. Det håb er henvendt til kropsbehandlere, psykoterapeuter, læger, sexologer og sygeplejersker eller andre, der arbejder med terapeutisk samtale, men mangler et sprog til samtalen om seksualitet med klienter og patienter. Fagfolk kan lade sig inspirere af beskrivelserne af, hvordan vi taler med mennesker om seksualitet, og af, hvordan vi konkret arbejder med massagerne.
Anmeldelsen her beskæftiger sig ikke med de dele af bogen, som omhandler (voksen) seksualitet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at netop de dele vil være særdeles anvendelige for den, der arbejder med fx voksne udviklingshæmmede eller andre, som er afhængig af professionel støtte i sit voksenliv.
Berørt er især en bog om grænser og om at tage ansvar for sin egen udvikling. Det udgangspunkt taler ned i enhver pædagogisk praksis.