Amanda Gorman
CarlsenPuls 2021
60 sider
Fra den ene dag til den anden blev Amanda Gorman verdenskendt, da hun læste sit digt ved indsættelsen af Joe Biden som USAs 46. præsident. Nu er digtet udkommet på dansk, endda med den engelske udgave trykt i samme bog.
Jeg må sige med det samme, at jeg tvivler på, at det bliver denne bog, der får ungdommen til at kaste sig over poesi. Der er mange fine detaljer, men sproget har overdrevent meget patos, og digtet vil blive husket mere for de omstændigheder, det blev kendt i, end for sine litterære kvaliteter. Bjerget vi bestiger skal ikke ses som en hel generations forsøg på at blive hørt. Den er skrevet i en bestemt geografisk, historisk og politisk kontekst og skal også læses sådan.
Naturligt nok er Bjerget vi bestiger blevet sammenlignet med taler af bl.a. Martin Luther King. Digtet bygger også på den samme fortælling om undertrykkelse og fattigdom i USA. Men det er også et indlæg i en politisk debat, hvor Amanda Gorman sammenligner en dyster fortid med en fremtid fyldt med håb. Vi har bevidnet en kraft, der foretrækker fædrelandets forlis / frem for fællesskabets paradis, som det hedder et af de få steder, hvor den danske oversættelse har fået rytme og rim, som kan matche originalen.
Der er smurt tykt på med nationalisme og religiøse referencer. Dette uendelige mørke og mørkets greb har ”vi” trodset, og alligevel er daggryet vores. Når bogen er udgivet på imprintet CarlsenPuls, indikerer det, at den er henvendt til unge læsere. Den målgruppe møder ikke normalt ord som polerede, vinstok, forhales, skødesløshed eller fødselsret.
Det er en fin ide at trykke den engelske udgave sammen med den danske. Dels for at kunne få en smagsprøve på den originale sprogtone, selvom man udelukkende læser diget i sin helhed på dansk. Dels (og vigtigere) fordi en betragtelig del af de unge læsere frit skifter mellem danske og engelske tekster og med Bjerget vi bestiger får muligheden for at sammenligne en-til-en. Oversættelsen tager sig friheder, men kun få gange. Det har kostet på de ende- og især bogstavrim, som kendetegner den engelske udgave.
Mindre oplagt er det, at også Oprah Winfreys forord er gengivet på engelsk.
Vi vil nok fremover høre mere til Greta Thunberg end til Amanda Gorman. Begge har noget på hjerte, men den førstnævnte taler ungdommens sprog, hvor sidstnævnte også siger noget meget væsentligt, men bliver begrænset af at henvende sig til en bestemt gruppe mennesker, og de er væsentligt ældre end hende selv.
Derfor er det et noget diffust ”vi”, som
… vil rejse os, sårede, men smukke.
Som dagen kommer, træder vi ud af mørket,
Flammende og frygtløse.
Daggryet blomstrer, når vi sætter det fri,
For der er altid lys,
Hvis vi er modige nok til at se det,
Hvis vi er modige nok til at være det.