Den højt begavede læser skal ikke bare anbefales titler, som ligger højere aldersmæssigt. I stedet må bøgerne udfordre på forskellige måder, alt efter den enkelte elevs styrker.
Af Bjarne W. Andresen, lærer, pædagog og master i børnelitteratur
Højt begavede børn er ekstremt nysgerrige og bearbejder viden på en anden måde end deres jævnaldrende. Det stiller særlige krav til dig, som skal finde og introducere bøger til barnet. Børnene har ofte en asynkron udvikling: Deres udviklingsmæssige alder afhænger af, om man kigger på f.eks. motorisk, følelsesmæssig eller kognitiv udvikling. Derfor kan de være svære at opdage, og de har andre behov, når de skal møde relevante udfordringer i skolerne.
Hvordan får du øje på de højt begavede børn?
Højt begavede børn er lige så forskellige som andre. Og de tegn, vi skal kigge efter for at identificere disse særlige børn, kan også være tegn på noget helt andet. F.eks. på perfektionisme eller en autismespektrumforstyrrelse.
Højt begavede børn kan også fejlagtigt blive bedømt som blot velbegavede. Der er en flydende overgang, og som lærer ved man sjældent, hvor højt begavet et barn er. I sin bog Intelligente børn bruger cand.pæd.psyk Ole Kyed denne liste:
Intelligens er medfødt – det er ordforråd ikke
Lærere har et særligt ansvar for at skabe rammer og udvælge input til de børn, de arbejder med. Også når det gælder børnenes møde med bøger. Alle børn har behov for bøger, som støtter deres udvikling. De højt begavede børns asynkrone udvikling betyder imidlertid, at læreren skal gøre en ekstra indsats for at finde udfordrende og tilpassede bøger. Som Ole Kyeds liste indikerer, kan det f.eks. være filosofiske bøger eller bøger om verdensrummet, som kræver en høj abstraktionsevne. Spørg hvilke bøger, barnet kan lide. Det giver et fingerpeg.
Nogle højt begavede børn interesserer sig ikke for fiktion. Jeg havde en samtale med en niårig elev. Han beskrev klassens arbejde med Gummi-Tarzan sådan her: ”Hvad skal man lære af det? At man kan gå ned til en sø og møde en gammel heks og få tre ønsker opfyldt! Hvad er det for noget at lære?”
Det er en fejltolkning, at højtbegavede børn altid kender mange begreber. Intelligens er medfødt, det er ordforråd ikke. Den opmærksomme lærer kan derfor støtte barnets udvikling ud over, hvad det har med hjemmefra, ved at udforske barnets interesser og tilbyde det nye sproglige universer i bøger.
Du kan foreslå titler, som udfordrer barnet passende og tager udgangspunkt i de særlige forudsætninger og interesser, som barnet har med sig. Præcis som Vygotskys beskriver det med sit begreb om den nærmeste udviklingszone. Præsenter barnet for tre bøger af gangen og lad det vælge blandt de tre.
Hvilke bøger kan du bruge?
Hvis eleven interesserer sig for bøger om personer, kan man pege på bøger om begavede mennesker. Fx udgiver Børnebogsforlaget serien Danske stjerner som foreløbig omfatter Inge Lehmann, Niels Bohr, Tycho Brahe og Marie Hammer.
Med høj begavelse kommer indsigt i (og interesse for) emner, som barnet ikke følelsesmæssigt er parat til at bearbejde. God børnelitteratur kan hjælpe barnet til at håndtere angst. I Stian Holes smukke bog Annas Himmel er det døden, der er temaet. Eckhard Tolles Miltons hemmelighed er god, og de mere modige kan kaste sig over Patrick Ness’ Monster.
Fantasy deler de højt begavede. De fleste elsker at nørde med indviklede opdigtede universer, hvor andre enten keder sig eller bliver angste ved det ukendte. Til den første gruppe kan jeg anbefale lange serier med plot twist og mange bipersoner. Der kommer et hav af nye titler disse år, husk også klassikerne som Harry Potter og Den store djævlekrig.
En særlig genre blander fiktion med faktuelle afsnit. Til mellemtrinnet er den endnu uafsluttede serie om Gustav og Raketbroderskabet og til en bredere målgruppe kan jeg pege på Den mystiske sag om hunden i natten.
Faktaboks:
Bjarne W. Andresen er støttepædagog i udskolingen på en folkeskole, litteraturredaktør på www.paedagogen.dk og medlem af bestyrelsen i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Denne artikel bygger på Bjarne W. Andresens formidlingsopgave fra hans masteruddannelse.