Mennesker, som inspirerer mig: Helle Hedegaard Hein

Primadonnaer er ikke (udelukkende) ledelsesresistente, egocentrerede, kravstillende divaer. Det er (også) fagpersoner, som går efter den højeste standard, giver sit ypperste og både kan lede og vurdere sig selv på bedste vis. Når man tager de briller på, ser man med større velvilje på de kolleger, som er primadonnaer. Og ikke mindst på sig selv, hvis man er en af den arketype.

Kontakt Helle Hedegaard Hein på
helle.hein@mail.dk
eller 24 25 51 36.

Læs mere på
www.hellehein.dk.

(Foto: Jacob Nielsen)

Helle Hedegaard Hein fanger sit publikum, uanset om det er i de helt store sale eller til små intime arrangementer. Med en kombination af høj faglighed og humor formidler hun sin forskning i motivations-arketyper. Og hun forstår at pege på, hvordan vi kan lære af den viden. For mennesker motiveres forskelligt, og ved at kende hinandens (og sin egen) motivationer, undgår man nogle af de ledelsesfælder, som følger af at tro, at alle motiveres af det samme – fx det samme som én selv.

Ud over sine foredrag laver Helle Hedegaard Hein konsulentarbejde, især på større arbejdspladser, som har et ønske om at optimere kommunikationen og energien. Derudover har hun skrevet en række bøger om arketyper, motivation og talentudvikling, hvoraf Primadonnaledelse er den mest kendte. Helle Hedegaard Heins nyeste forskning giver et nuanceret syn på stress og introducerer nogle oversete stressformer og stresskilder.

COVID-19 har gjort livet svært for mange foredragsholdere og arrangører af personaledage, forældreforedrag mm. Derfor laver jeg en serie beskrivelser af nogle af de mennesker, som har inspireret mig til at blive den pædagog, jeg er i dag.

Serien består af:
Anette Prehn
Ulla Qvist Engholm
Mette Weber
Jeanette Breus Møller
Trine Boel Nielsen
Rikke Yde Tordrup
Carsten Sommerskov

Louise Tidmand
Ayuna Pedersen
Ole Lauridsen
Carsten Thorup Møller
Ann Carina Schødt
Tina Østergaard
Birgitte Skovgaard
Helle Hedegaard Hein

Fiona Andersen