Vibeke Arildsen
Eudor 2020
239 sider
16-årige Kat forelsker sig i Ingo, som er i 30’erne, gift og en ven af familien. Kat bliver praktikant hos Ingo, og på et hotelværelse går de i seng med hinanden. Efterfølgende frygter Kat, at hun er gravid. Samtidig finder hun ud af, at Ingo skeler mere til de hårde realiteter i sit liv end til en nok ret overfladisk forelskelse i Kat. Hus, familie og stabilitet frem for ungdom, fest og farver.
Som om Kats liv ikke var problematisk nok i forvejen, er hun også kristen. Hun har dårlig samvittighed over, hvad hun (og Ingo) har gjort, og de fleste af sine veninder kan hun ikke betro sig til. Dels frygter hun deres udskamning, dels kender de jo Ingo. Den religiøse vinkel på Kats Bog er ikke direkte nødvendig for handlingen, men den giver en forklaring på, hvorfor Kat opfører sig og tænker anderledes end mange karakterer i samme situation i andre YA-fortællinger.
Det til tider lidt naive sprog matcher også jeg-fortælleren Kats personlighed. Hun lever ganske vist i en mere tidssvarende familie end fx Rebecca i Grundvold, som jeg anmeldte for tre måneder siden, men de to karakterer har også fællestræk med interessen for bibelhistorier, traditionelle værdier og fællesskabet i kirken. I Kats Bog er der også en Rebecca: Kats bedste veninde. De har kendt hinanden virkeligt længe og deler den kristne baggrund, men de rykker fra hinanden mentalt som en konsekvens af, at de håndterer deres fysiske og mentale udvikling så forskelligt, som de gør.
Det kan være en pointe, at den relative autonomi, Kat har, muliggør et ud-hjem-ud-forløb, hvor hun forbliver i familien – blot en hel del erfaringer rigere. Hvor hun i begyndelsen har travlt med at pålægge sig selv hele ansvaret for forløbet og se sig selv som en frister, ser hun efterhånden også Ingos rolle. Hun gør sig også overvejelser om, hvad hans motiver er: Er han oprigtigt interesseret i hende, eller er det kun muligheden for sex, der driver ham. Et andet eksempel på Kats udvikling noterer hun sig selv: Jeg er virkelig blevet god til at lyve.
Temaet om at blive fristet og at være en frister sættes i høj grad på dagsordenen af en såkaldt ”vejleder”, som Kat har gennem kirken. Vejlederen er aldeles ufaglig i sin underkendende tilgang til Kat, og når hun bryder både sin tavshedspligt og Kats fortrolighed.
Parallelt med Kats personlige historie sker der en udvikling omkring en anden ”hemmelighed” i familien. Kats lillebror, Simon, døde som lille og har siden været skrevet ud af samtalerne i hjemmet. Far er en knudemand og har reageret med at fortrænge mindet, hvilket især Mor lider under. Også her viser Kat sig som den handlende og får forældrene tilbage på sporet, så Simon igen kan blive en anerkendt og savnet del af familien.
Kats Bog kan altså både læses som historien om et menneske i et kristent miljø og som en mere almen fortælling om en piges vej mod at blive en voksen kvinde. Det hele fortalt uden de store armbevægelser og uden eksplicitte scener og udpensling af tabuer. Det gør Kats Bog egnet til læsere, som er betydeligt yngre end andre bøger om forhold mellem 16-årige og betydeligt voksne. Fx er kapitlet, hvor de to har sex på hotelværelset, helt blottet for detaljer.