Leg for livet

Af Bjarne W. Andresen, pædagog

En håndfuld pædagoger fra BUPL-Århus besluttede sig for at følge Uddannelsesdebatten virtuelt fra et rum i BUPL-huset, så vi kunne få pædagogfaglige input i en tid, hvor pædagogiske input er en mangelvare. Vi fandt en måde, hvor vi kunne debattere med hinanden – på afstand. Vi fik bl.a. vendt, om der findes dårlig leg? Om der skal gives karakterer for god leg?

Artiklen har været bragt i Århus Pædagoger nr. 4/2020. Klik på billedet for at se artiklen i sit oprindelige layout.
På billedet er det Rikke Beck Schmidt, Carin Weibull, Elisa Rimpler (på skærmen) og Jan Olesen.

Årets emne var leg, og som noget nyt måtte deltagerne nøjes med at lege spredt ud over hele landet. I Nørre Nissum var kun samlet de personer, som kom med oplæg og deltog i paneldebatter. De kom til gengæld godt rundt om legen: Som noget med sin egen værdi. Som en pause. Som et element i læring osv. osv.

Man kan præge barnet til at være undersøgende

Marc Malmdorff Andersen fortalte denne anekdote om at være på jagt efter legens overraskelser:

Hvis du viser et lille barn et stykke legetøj, som kan lave lyde, blinke osv. og ”ved et tilfælde” får den til at sige en lyd, inden man giver det til barnet, vil barnet både gentage din handling og undersøge, om der er andre måder at lege med legetøjet på.

Hvis du derimod målrettet viser barnet, at der kommer en lyd ved fx at trykke på en knap, vil barnet gentage din handling uden at være tilbøjelig til at undersøge, om legetøjet har andre funktioner.

Vi har brug for et andet sprog

Det er bl.a. vigtigt at udvikle vort fagsprog for legen, hvis vi vil have en pædagogisk samtale. Og her kommer vi til kort, hvis vi ikke har defineret, hvad leg er, om den har en værdi i sig selv eller er vejen til noget andet osv.

Helle Marie Skovbjerg sagde fx, at hun ”står af” overfor at tale om at implementere legen i skolen, for det er et begreb fra et helt andet domæne. Hun mente også, at der ikke findes ”dårlig leg, for så holdt det op.” Det var vi nu ikke helt enige om i BUPL-huset, for barnet kan godt blive i den dårlige leg for at opnå noget. Følelsen af at høre til i en gruppe kan fx få barnet til at blive i en leg, som ikke er god.

Legen set ovenfra

Flere indlæg på Uddannelsesdebatten hæftede sig ved, at leg både indeholder gentagelse og brud: Det kendte og det ukendte. Vi efterligner og ideudvikler, når vi leger. Hvis den legende ikke er parat til at sige ”ja” til det meste, går legen i stå. Samtidig er det svært at følge med, hvis legekammeraten ryger ud af en tangent. Når vi taler om et barn, som har svært ved at lege, er det ofte hér, det halter.

Her slog Marc Malmdorff Andersen hovedet på sømmet ved at forklare, hvorfor nogle voksne har så svært ved at lege med børn: Det er, fordi legen er forudsigelig for os. For vi har prøvet det hele før og kan forudsige, hvad der sker. Og det er egentlig en kedelig leg. Det mønster må vi bryde ved fx at give os selv et benspænd, så legen bliver ny; også for os.

Elisa Rimpler tvivlede ikke på, at veluddannede pædagoger kunne løfte den opgave. Hun ville gerne gøre op med at se legen kun som en ”pause”. Og vi kan sagtens tage børnenes initiativer alvorligt, selv om vi ikke måler det hele. Tværtimod må vi af med målstyringsdagsordenen, for at legen kan fylde mere.

Personligt har jeg aldrig hørt nogen sige til et barn: ”I er altså nødt til at lege nu.” Det ville sikkert ikke hjælpe, men der er mange andre aktiviteter, som børn er ”nødt til” at gøre på bestemte tidspunkter, selv om det ikke passer dem. Spise og sove fx.

Hvordan understøtter vi leg?

Et spørgsmål fra publikum gik på, hvordan pædagoger og andre professionelle understøtter legen. Hvordan gør vi legen langtidsholdbar, og hvordan styrker vi børnenes legekompetence? Nogle af svarene var:

  • Pædagogen skal vide noget om leg. ”Voksne ved ikke, hvordan man leger som 14-årig i 2020” (Helle Marie Skovbjerg og Laksesrytteren).
  • Pædagogen skal lege med. Lege med børnene. Lege med hinanden (Helle Marie Skovbjerg).
  • Vi er født med evnen til at lege, men den skal holdes ved lige (Helle Marie Skovbjerg).
  • Tegning er et redskab, som burde ligge på linje med andre ting, man lærer i skolen (Lakserytteren).
  • Byggelegepladser – eller noget med samme kvaliteter (Stefan Hermann).
  • Giv plads til legen, så må målstyringsdagsordenen vige (Elisa Rimpler).
  • Leg er et overskudsfænomen. Sørg for, at mad, søvn osv. er på plads først (Jacob Mark).
  • Og politikerne skal sørge for mere tid til SFO. Det vil sige kortere tid til undervisning (Jacob Mark).

Et af de mere kontroversielle forslag kom Lakserytteren med, da han foreslog at give karakterer for kreativitet. Der skal være mere værdi i at finde på og mindre i at kunne huske.

Fra en anden vinkel

Nøøøj, hvor var det svært at høre repræsentanten fra lærerforeningen tale om ”andre faggrupper”, som ”kommer ind” på skolen. Og at hun definerede legen som en pædagog-opgave. Og at skolen er delt ind i fag, ”for det er verden også”. L Det er godt, at man også kan blive lidt provokeret sådan en helt almindelig torsdag!

Stefan Herman mindede om, at legen har haft en meget længere historie i dagtilbud end i skolen.

Note til mig selv …

Det var rigtig ærgerligt, at et af oplæggene var på engelsk. Det er 35 år siden, jeg har haft engelsk på skoleskemaet, så der faldt jeg (og flere andre pædagoger i rummet) altså fra.

Faktaboks om Uddannelsesdebatten

Uddannelsesdebatten er en gratis konference på to dage, som holdes hvert efterår i Nørre Nissum. Det er en slags folkemøde for professionelle, som arbejder med uddannelse. ”Uddannelse” skal forstås meget bredt. Det begynder i vuggestuen og slutter omkring de videregående uddannelser. Typisk er torsdagens program rettet mod dagtilbud og grundskole, mens fredagen henvender sig til professionelle, som arbejder med ungdomsuddannelser og opefter.

Deltagerne på Uddannelsesdebatten er praktikere og forskere. Det er undervisere og debattører. Normalt byder programmet på en blanding af foredrag fra scenen (evt. med efterfølgende paneldebat og måske et par spørgsmål fra salen) og workshops, hvor man i højere grad er i øjenhøjde. Det er et stort plus ved Uddannelsesdebatten, at man det ene øjeblik kan stå som ekspert på scenen og det andet øjeblik kan debattere omkring et bord med alle andre deltagere.

I år var emnet leg, og sloganet var ”Leg for livet”. De fleste oplæg er lagt ud på www.uddannelsesdebatten.dk, hvor debatterne ligger som video.

Faktaboks (personer nævnt i artiklen)

Elisa Rimpler: BUPLs formand.
Helle Marie Skovbjerg: Legeforsker og professor.
Jacob Mark: SFs børne- og undervisningsordfører.
Lakserytteren: Rasmus Kolbe, youtuber, influencer.
Marc Malmdorff Andersen: Ph.d og adjunkt ved Aarhus Universitet.
Stefan Hermann: Rektor for Københavns Professionshøjskole.