Der er gået mange bøger gennem hænderne på mig i de snart 30 år, jeg har arbejdet med børn. De bedste af dem forsøger jeg at formidle til andre pædagoger, blandt andet her i Børns Hverdag. Enkelte gode bøger er blevet liggende i skattekisten, fordi de ikke har passet til noget tema. Dem henter jeg frem denne gang, for de fortjener at skinne mere, end de har fået lov til. De fleste kan slet ikke købes mere, men bibliotekerne har dem sikkert.
Artiklen alene kan læses i sit oprindelige layout her.
En del af bøgerne har jeg anmeldt grundigere på www.paedagogen.dk og/eller www.denbelæstepraktiker.dk.
Historiesamlingerne
Alle dagtilbud bør have et par bøger med historiesamlinger. Dem findes der utallige af på markedet. Hvis samlingerne har et smalt tema, må man have mange af dem. Ønsker man derimod kun at have én, skal den være bred og nærmest have karakter af en kanon. Det har Og så er det godnat! Næsten 50 eventyr, fabler, sange og meget mere. Tegnet og skrevet af nogle af de bedste i Danmark og i udlandet. Min favorit er Palle alene i Verden, som gik glædeligt godt hjem hos børnehavebørn, da jeg arbejdede der. Det er flot af en historie, som næste år har 80 års jubilæum.
Peter Madsen har med Eventyrbogen givet sin egen version af 25 folkeeventyr. De er genkendelige og har alligevel fået et lille tvist, ikke mindst i illustrationerne, som er af ekstremt høj kvalitet. Alle sider er illustreret med akvareller, som man griner af, undres over og ikke mindst gyser af. 200 siders overflødighedshorn.
Mere beskeden i omfang er Når jeg ikke ved hvad jeg skal lave. Det er ikke altid til at sige, hvor den ene historie holder op, og den anden begynder, men der er cirka 12 historier på 40 sider. Og måske pædagogen får inspiration til at finde (på) sine egne historier. Thomas Windings indlæsning af de fleste af historierne fås som lydbog og kan også findes på flere streamingtjenester – herunder eReolen.
De hyggelige
Jeg indrømmer, at jeg har et blødt punkt for Rasmus Klump. Den naive og temmelig heldige bjørn, som rejser jorden rundt og tilfældigvis løber ind i nogen, som kan hjælpe ham og hans venner videre, når der opstår forhindringer. De kan være lidt anstrengende at læse op, men børnene kan hurtigt sidde med dem selv og fordybe sig i tegningerne.
De ældste i børnehaven kan følge en kapitelbog, også selv om den strækker sig over flere ugers højtlæsning. Sådan en er Måske-Herluf, som handler om Marta, som finder en lille person og påtager sig at hjælpe ham med at finde hjem. Det er ikke helt nemt.
I Farvel Viggo vil den lille fugleunge tværtimod ud og finde verden for at slippe for orme og biller og larver og snegle. Det sjoveste ved bogen er, at man lærer at forstå fuglesprog undervejs, hvor man også må vende og dreje bogen. Viggo siger fx ”VIGGO PI POT GUF”, når han mener ”Viggo vil have mad”.
Dramaet er større i Orm får en ven, hvor Orm bliver kørt over af noget stort og larmende på græsplænen og vågner halvt så lang. En skøn lille historie, som er blændende godt illustreret. Den burde opnå klassikerstatus.
De frække
Ole Lund Kirkegaard har skabt Orla Frøsnapper, Lille Virgil, Gummi-Tarzan og alle de andre. Mindre kendt er Frække Friderik, som er en heltstøbt billedbog fra forfatterens (og tegnerens) tidlige år. Frække Friderik bor på en tørresnor og sætter hele byen i gang, selv om han ikke yder noget til gengæld.
Sørens mors godnathistorier om sit vilde liv er rammen om Historier fra de varme lande. Alt andet end politisk korrekt, og så lyver hun hurtigere, end det lokomotiv, den ubåd og den rumraket, hun fortæller om, kan bevæge sig. Giv endelig børnene nogle historier, som er for utrolige, så de kan øve sig på lidt sund skepsis.
Og lidt gys
Kombinationen af gys og hygge er særligt stor i Troldehistorien. Med de flotte billeder og historien om kampen mod trolden Grimrian fortalt på to måder – med og uden rim. Sørg for at få fat i 2010-udgaven, som er et større format end den tidligere udgave. Og så findes historien som kapitelbog i to udgaver (1989 og 2010) samt som utallige spin-offs med Gimpe, Humpe og Lilleskid.
Den mest uhyggelige bog på listen er Gru og genfærd. Den har jeg læst for en storebørnsgruppe, som fastholdt, at de ville høre en ny historie hver frokost. De skal fortælles under trygge rammer, men så kan man også godt gyse lidt, inden man løber ud på legepladsen!
Litteraturliste
Eventyrbogen – 25 klassiske folkeeventyr tegnet og fortalt af Peter Madsen. Alvilda 2014.
Farvel Viggo af Jørn Birkeholm. Hernov 1979.
Frække Friderik af Ole Lund Kirkegaard. Gyldendal 2008.
Gru og genfærd af Chris Mould. Borgen 2006.
Historier fra de varme lande af Stefan Frello. Gyldendal 2004.
Måske-Herluf af Niels Lund og Pia Thaulov. Carlsen 2006.
Når jeg ikke ved hvad jeg skal lave. Thomas Winding og Pia Tryde. Høst & Søn 1987.
Og så er det godnat! – Gyldendals store fortællebog. Udvalgt og redigeret af Karin Bodenhoff. Gyldendal 2005.
Orm får en ven af Ida Jessen og Hanne Bartholin. Høst & Søn 2007.
Rasmus Klump af Carla og Vilhelm Hansen. Carlsen.
Troldehistorien fortalt i rim og billeder af Rune Kidde, Peter Madsen og Henning Kure. Carlsen 2010.
Om forfatteren:
Bjarne W. Andresen er pædagog, master i børnelitteratur, boganmelder og litteraturredaktør.