Frank Madsen (forfatter)
Sussi Bech (illustrator)
Eudor, 2020
36 sider
Verdens største detektiv og hans assistent får efter en hård vinter endelig en sag igen: Havenissen beder Snus Mus og frøken Bente finde den forsvundne ven, Snemanden. Snus Mus er ikke meget bevendt. Men heldigvis kan frøken Bente både lave mad og tænke over en løsning på mysteriet, mens hendes chef sover til middag.
Både i teksten og i billederne kan læseren følge med i, hvor ufatteligt selvcentreret Snus Mus er. Frøken Bente er den, som mærker det mest, men heller ikke gæster eller kunder slipper fri. Snus Mus tager selv den bedste stol og trækker stikket til køleskabet ud for at få strøm til sit elektriske varmetæppe.
Men hans største fejl er, at han ikke kan opklare nogen sag – og at han ikke vil indrømme det. Da Snemanden på mystisk vis dukker op igen efter et snefald, fortier han sin uforståenhed og tager imod nissepengene. ”Denne sag er uløselig og vil forblive et mysterium”, siger han, da kun frøken Bente kan høre det.
Læseren hjælpes med at opklare mysteriet ved hjælp af billederne. Opslaget, hvor de to mus spekulerer over Snemandens genkomst, viser glade børn, som byger snemænd, og læseren bliver direkte spurgt: ”Hvordan tro du, Snemanden kom tilbage?”
Det er en både hyggelig og sjov historie, som er godt fortalt. Og illustrationerne er virkeligt over gennemsnittet for serien, som ellers er højt.
På sidste opslag er der som sædvanligt ekstra viden om den aktuelle bogs emne, denne gang et par historiske anekdoter om snemænd og en faktaside om sne og temperatur.
Snus Mus-serien tager i høj grad sine læsere alvorligt, især de yngste børn i børnehaven. Men også ældre børn end det vil glædes over karaktererne, historierne og illustrationerne.