Anette Wilhjelm Jahn (forfatter)
Nina Broen (illustrator)
Silhuet 2020
204 sider
Rammefortællingen er otteårige Annes forsøg på at få venner. I første omgang har hun et godt øje til Mia og Frida på skolen, i næste omgang går hun efter naboens Vilfred. Tudsen Tue blander sig og fortæller de eventyr, som leverer gode moraler både til Anna og læseren.
Eventyrene er frie gendigtninger af en række traditionelle eventyr, og når de bliver gengivet af en tudse, får de et tvist, som også er nødvendigt. Tudsen Tue er ikke nyskabende, men er måske netop derfor en afveksling fra mere moderne dansk børnelitteratur.
Forfatteren Anette Wilhjelm Jahn trækker på sine erfaring som fortæller for børn, unge og voksne. I Tudsen Tue er sproget rettet mod børn, og med den rette oplæsning vil det fungere rigtigt godt. Man må leve med, at det er en verden fra ”Der var engang” med handlekraftige helte af hankøn, og hvor der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved ægteskab og andre borgerlige institutioner.
Da en pige ved navn Morgenstjerne bortføres af en kæmpegrib, er broren fuld af selvbebrejdelse: Jeg kan aldrig tilgive mig selv. Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke gifter mig, førend jeg har fundet hende. Det siger jeg hele tiden til min forlovede, for før fortjener jeg ikke at blive lykkelig.
Tudsen Tue har fine tegninger med fine grå streger, som følger stemningen i teksten fint. Derudover er kapiteloverskrifterne forsynet med en fast vignet med Tue. Rent grafisk er eventyrene holdt i en federe skrifttype end rammefortællingen, så man hurtigt kan orientere sig, ikke mindst som oplæser.
Bogen kan bruges til hyggelig læsning eller – endnu bedre – som afsæt til samtaler om, hvordan man er en god ven, og hvad man gør, når man overvældes af vrede, jalousi eller skuffelse. Det er følelser, alle kender, og Anna får nogle gode ord med på vejen af Tue. Ord, som andre også kan have gavn af.
Undervisningsmateriale kan hentes her: https://www.jahnstory.dk/tue-uv.