Mennesker, som inspirerer mig: Ayuna Pedersen

Høj faglighed og dyb interesse for mennesket. Skarp i sin analyse og omsorgsfuld i sin måde at formidle den på. Bærer af en stor viden og begavet med en stor nysgerrighed på, hvad andre kan bidrage med. Det kommer både børn, voksne til gode som individer, som familier og i grupper. Der er håb at hente, uanset om man er tynget af sorg, stress, mistrivel, angst, traumer eller andre kriser.

Kontakt Ayuna Pedersen på
info@ayuna.dk
eller
20414373

Læs mere på www.ayuna.dk.

(Foto: Carina Jo Sivager)

Utallige er de gange, jeg har sparret med Ayuna Pedersen om faglige eller personlige problematikker. Vi “kender” til hinandens arbejde, selv om vi aldrig har udvekslet detaljer om de mennesker, vi arbejder med. I en periode har vi endda arbejdet med den samme familie, fordi vi har hver vore styrker.

Ayuna har en solid faglig baggrund som psykoterapeut, med en uddannelse fra Kempler Instituttet. Hun har bl.a. specialiseret sig i at arbejde med børn i alle aldre, også de som er 50+ og hun hjælper til at skabe personlige profiler og forståelse for ens eget landkort i det autonome nervesystem. EMI (Eye Movement Integration) og SEP (Somatic Experiencing Praticticitioner) er terapiformer, hun har uddannet sig i sideløbende med nyere neuropsykologi, traumebehandling, familieterapi, parterapi, kropsterapi, emotionsfokuseret terapi, evidensbaseret coaching, positiv psykologi, systemisk familieopstilling og mindfulness.

Ayuna integrerer de seneste fremskridt inden for neurovidenskab i sin praksis med psykoterapi og er aktuelt igang med at uddanne sig som polyvagal informeret terapeut ud fra af dr. Stephen Porges’ teorier til at forstå og løse virkningen af traumer og skabe måder at arbejde med det autonome nervesystems rolle, når vi bevæger os gennem tilstande af beskyttelse og forbindelse i en løbende søgen efter sikkerhed. Nå, ja … så har hun i lyset af pandemien skabt Traumeterapeutisk Forum, som er et onlineforum op til gensidig faglig støtte for professionelle traumebehandlere i Skandinavien.

COVID-19 har gjort livet svært for mange foredragsholdere og arrangører af personaledage, forældreforedrag mm. Derfor laver jeg en serie beskrivelser af nogle af de mennesker, som har inspireret mig til at blive den pædagog, jeg er i dag.

Serien består af:
Anette Prehn
Ulla Qvist Engholm
Mette Weber
Jeanette Breus Møller
Trine Boel Nielsen
Rikke Yde Tordrup
Carsten Sommerskov

Louise Tidmand
Ayuna Pedersen
Ole Lauridsen

Carsten Thorup Møller
Ann Carina Schødt
Tina Østergaard
Birgitte Skovgaard
Helle Hedegaard Hein
Fiona Andersen