Lad os tale om “markante forældre” i stedet for om “curlingforældre”. Lad os kigge efter udviklende øjeblikke, som er “de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” Altså når du ved, at jeg ved, at du ved, at jeg har set dig. Tilknytning hænger sammen med udviklende øjeblikke, og tilknytning er en af de helt store byggesten for det lille barn.
Kontakt Rikke Yde Tordrup på
rikke@ydetordrup.dk
eller 22 21 84 66
Læs mere på
www.rikketordrup.dk.
Jeg har mødt Rikke Yde Tordrup til foredrag, til interviews på messer og gennem hendes bøger. Sidst var hun bidragsyder til et inspirationskatalog fra sundhedsstyrelsen til dagtilbud, som arbejder under corona-restriktioner. Hun er desuden kendt fra DR2-programmet Hvem passer vores børn?
Som foredragsholder er Rikke Yde Tordrup i øjenhøjde med sit publikum, og hun formidler lige så overskueligt mundtligt, som hun gør i sine bøger. Hun trækker på sine erfaringer som psykolog med egen praksis på en måde, som gør det relevant for pædagogisk personale og forældre. Jeg kan kun forvente, at det samme gør sig gældende, når hendes målgruppe er andre psykologer. Ud over foredrag holder Rikke Yde Tordrup temadage og kurser.
Jeg har i særlig grad ladet mig inspirere af beskrivelserne af udviklende øjeblikke og af de forskellige tilknytningsstile: tryg tilknytning, utryg tilknytning, ambivalent tilknytning og desorganiseret tilknytning. Hun er meget inspireret af John Bowlby, Daniel Stern og Dion Sommer – den sidste har undervist hende i udviklingspsykologi.
COVID-19 har gjort livet svært for mange foredragsholdere og arrangører af personaledage, forældreforedrag mm. Derfor laver jeg en serie beskrivelser af nogle af de mennesker, som har inspireret mig til at blive den pædagog, jeg er i dag.
Serien består af:
Anette Prehn
Ulla Qvist Engholm
Mette Weber
Jeanette Breus Møller
Trine Boel Nielsen
Rikke Yde Tordrup
Carsten Sommerskov
Louise Tidmand
Ayuna Pedersen
Ole Lauridsen
Carsten Thorup Møller
Ann Carina Schødt
Tina Østergaard
Birgitte Skovgaard
Helle Hedegaard Hein
Fiona Andersen